Konkurrencehesteregistrering
Dansk Ride Forbund overtager registreringen af konkurrenceheste d. 1. april 2010. Læs nyheden her: Dansk Ride Forbund overtager registreringen af konkurrenceheste
Nærmere information om administrationen af konkurrencehesteregistrering kommer her på siden.
Landscentret | Heste: Krav om registrering og pas til alle heste
Læs nyheden her: Krav om registrering og pas til alle heste Alle heste i Danmark skal fremover have et pas med medicinsider. Dette præciseres i bekendtgørelse nr. 1448 af 15/12/2009, der er trådt i kraft 1. januar 2010. Bekendtgørelsen supplerer EU for-ordning 504/2008 af 6. juni 2008.
Nedenstående er gældende indtil d. 31. marts 2010:
Landscentret | Heste udfærdiger efter aftale med Dansk Ride Forbund registrering af konkurrenceheste i Danmark.
ID-beviser udstedt før 1. april 2001 er fortsat gældende i forbindelse med start til stævner.
Heste født i Danmark efter 1. januar 1999 har alle fået udstedt følpas, men dette er ikke nok til at kunne starte til stævner. Man skal have sin hest registreret som konkurrencehest. Er du i tvivl om du har registreret din hest som konkurrencehest, kan du kontrollere det ved at undersøge om der på forsiden af passet under logoet står at hesten er registreret som konkurrencehest i Danmark. Bemærk dog at registreringen i udenlandske hestepas kan stå på en anden side.
Ponyer uden stamtavle eller hestepas skal altid aldersbestemmes i forbindelse med registreringen som konkurrencehest.
Regler for registrering som konkurrencehest:
|
1. |
Alle heste skal besigtiges - også danske heste med brændemærke |
|
2. |
Besigtigelsen skal foretages af autoriseret besigtiger (se listen til venstre) eller af en dyrlæge. |
|
3. |
Hvor original stamtavle/pas findes, gælder at denne skal medsendes, for at der kan foretage registrering som konkurrencehest. |
|
4. |
Alle heste skal være identifikationsmærkede forud for registreringen som konkurrencehest. Chipmærkning, brænde- og frysemærkning (med cifre) er accepterede mærkningsformer. |
|
5. |
Ansøgning sker på et ansøgningsskema (se link til venstre). Ansøgningsskemaet medbringes af besigtigeren/dyrlægen, som udfylder det grafiske signalement og indsender skemaet til Landscentret | Heste. |
|
6. |
Original stamtavle/pas og betaling kr. 400,00 skal medsendes til Landscentret, Heste. For heste med følpas udstedt af Landscentret | Heste koster det kr. 300,00 og indsendes sammen med følpasset. |
|
7. |
Ekspeditionstiden på Landscentret | Heste er ca. 2 uger, når komplet ansøgning incl. betaling er modtaget.
Landscentret | Heste sender herefter en datafil til Dansk Ride Forbund. Først når filen er indlæst i Dansk Ride Forbunds database kan hesten meldes til via Infosport. |
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret | Heste
Udkærsvej 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf. 8740 5000
|