Rytterlicens
Fra 1. januar 2010 gradueres ikræfttrædelsen af kravet til rytterlicens. Det betyder, at unge ryttere først skal leve op til det endelige licenskrav i det kalenderår de fylder 14 år. Ændringen har derfor kun betydning for ryttere på 13 år eller yngre.
Det er forbundets håb, at ændringen giver mere tid og det dermed bliver mindre stressende for de unge ryttere, at skulle leve op til licenskravene. Ved at give rytteren og underviseren mere tid til at erhverve de nødvendige færdigheder i forbindelse med licenskravet er det også håbet, at der blive mere tid til at reflektere over forståelsen bag færdighederne.
Reglementet pr. 1. januar 2010
For at kunne erhverve rytterlicens skal rytteren have bestået ridemærke 1 og 2 eller ryttermærke 3 og 4, samt den særlige licensprøve (Rytter – klar, parat, start).
Undtaget fra denne bestemmelse er ryttere
- der fylder 11 år eller mindre i løbet af stævneåret
- der fylder 12 år i løbet af stævneåret, de skal kun have bestået
ryttermærke 3.
- der fylder 13 år i løbet at stævneåret, de skal kun have bestået
ryttermærke 3 og 4.
- der kan bevise, at de tidligere har haft rytterlicens og er født før 1987
For at kunne deltage ved A-, B- og C-stævner skal rytteren, ud over at være medlem af en klub under Dansk Ride Forbund, være i besiddelse af en gyldig rytterlicens udstedt af Dansk Ride Forbund.
Rytterlicensen giver rytteren et personligt licensnummer, således at resultaterne fra stævnerne kan registreres.
Som licensrytter er man med til at betale for:
- registrering af resultater og opdatering af ranglister
- uddannelse af nye samt videreuddannelse af eksisterende officials
- videreudvikling og opdatering af reglementer
- videreudvikling og opdatering af dressurprogrammer
- videreudvikling og opdatering af stævneprogram
- koordinering af stævner på landsplan
Rytterlicensen gælder for ét kalenderår ad gangen, og skal derfor fornyes hvert år.
Fornyelsen sker automatisk ved udsendelse af ny faktura fra forbundet, og finder typisk sted i starten af december. Husk at melde flytning, så din faktura ikke går tabt.
|