Grit Brint

Navn: Grit Brint

Fødselsdato: 6. februar 1946

Uddannelse: Indretningsarkitekt / marketing. Antikvitetshandler

Civil status: Gift, 2 voksne gifte børn og 5 børnebørn

Heste:

- El Metzo ox: 13 årig danskopdrættet fuldblodsaraber, vallak, (Masran El Shaklan x

- Sharie - Sawih Ibn Visznu). Det er ham jeg rider nu og som jeg er kvalificeret til VM på.

- Kaster ox: 25 årig svenskopdrættet fuldblodsaraber, hingst, (Rolex x Kassala - Czort).

  Pensioneret fra konkurrence men han rides til stadighed og laver fantastiske føl.

- Kazar ox: 1 års fuldblodsaraber, hingst efter Kaster og Czarya (Parmour x czarna)

3 bedste nationale resultater:

Dansk mester 2005 (El Metzo)

Dansk mester 2004 (El Metzo)

Dansk mester 1996 (Kaster)

3 bedste internationale resultater:

CEI*** 160 km. Sverige 160 km. nr. 2. 2005 (El Metzo)

Nordisk mester 2003 CEI*** (El Metzo)

Verdensmesterskabet i Jerez/Spanien 160 km. 2002, (i bedste tredjedeltrediedel) (El Metzo)

Internationalt ørkenmarathon i Quatar 1997 placeret (Kaster)

Nordisk mester, CEI*** 1996 (Kaster)

Verdensmesterskabet i Haag/Holland 160 km. 1994. fuldført (Cougar Rock)

Bedste ridt nogen siden:

Jeg syntes der har været mange ”Bedste ridt”, men skal jeg vælge et indenfor de sidste par år må det være Nordisk Mesterskab 2003 hvor jeg lå alene i spids på de sidste 70 km.

Min hest var frisk, men psykisk er det hårdt for ham at gå alene i spids i det tempo vi red.

Vi blev redet op af nærmeste konkurrent en km. fra mål hvorpå vi red en forrygende spurt de sidste 800-1000 m. og kom i mål med mere end 100 m. foran nr. 2.

Kun 3 minutter senere kunne vi gå i afsluttende dyrlægekontrol. Oven i det hele vandt El Metzo også ”Bedste Kondition”. (Den hest der anses for mest ”fit to continue”).

(Han er i øvrigt nok den danske hest der er indehaver af flest ”Bedste kondition”-titler i forhold til antal starter.)

Mest bemærkelsesværdige ridt:

Mit mest bemærkelsesværdige ridt ligger tilbage i 1997. Dengang var der kun få europæere der havde redet distanceridt i ørkenen. Jeg, min hest og min mand var inviteret ned til et internationalt ørkenmarathon (kun 42,7 km)). i Quatar med alt betalt. Det var på baggrund af mine resultater i 1996: Nordisk Mesterskab, Dansk Mesterskab og Championatet.

Ridtet foregik i stenørkenen, 80 heste, de bedste fra hvert land, fra store dele af verden, sprang afsted da startskuddet lød.

Solen bagte, og grundet det høje tempo stod støvet højt. Hjælper biler kørte langs rytterne, med farlige situationer til følge. Ude på ruten så vi dromedarflokke der flygtede, over os fløj adskillige helikoptere lavt, de piskede yderligere støv op og lavede en infernalsk larm, men når de så slog et slag tilbage eller frem og kom på afstand galoperede man pludselig i en slags vaccum af støv og stilhed. Mund og svælg var som sandpapir, og det gik over stok og sten i et rasende tempo til ”vetgaten” midtvejs. Min hest og jeg kom ret sent ind i rækken af heste her. Jeg havde holdt noget tilbage fordi jeg ikke ville hjem med en skadet hest, men hans fantastiske konstitution førte os ud af ”vetgaten” blandt den første halvdel. Nu var der lidt mere spredning i feltet,

Kaster som er en fantastisk fighter, øgede selv tempoet, og stille og roligt åd han konkurrent for konkurrent.  På den sidste km. fangede han 6 heste mere - han (og jeg naturligvis) elskede det. Den sidste del af ruten var flankeret af meterhøje bannere, jublende tilskuere, Store luftballoner og store fornemme telte.  Kaster galoperede veltilpas i mål, jeg var så stolt og fuld af beundring over hans præstation. Vi havde redet med små 30 km/t i snit. Han var dengang 16 år gammel!

Vi fik overrakt en tung sølvkande, samt en TV check på 3000 USD. Den tykke emir og hele hans følge ønskede tillykke. Kande og penge ville blive sendt hjem til lille Danmark. Opholdet dernede var helt fantastisk og vi levede 3 uger i vild luksus med alle former for spændende aktiviteter, udflugter og besøg.

Mærkeligt nok så jeg aldrig noget til hverken sølvkande eller pengebeløb. Jeg havde ikke PC dengang og kunne ikke bare lige maile. Jeg faxede, og forsøgte at ringe, men fik aldrig svar på noget som helst - eller kontakt til de rette personer. Det var lidt ærgerligt, men den fantastiske 1. gangs oplevelse af ørkenridt og deres gæstfrihed dernede kan ingen tage fra en og blev da heller ikke overgået af ex. VM i Dubai i 1998.

Hvorfor blev det ridning:

Andet faldt mig slet ikke ind. (Selvom jeg også har været en flittig løber (motionsplan). Jeg er ikke født ind i en ”hestefamilie”, men min mor beretter i gamle breve, som jeg har hygget mig med i vinter, om min ”utrolige fortrolighed” med heste overalt hvor jeg havde mulighed for at komme i nærheden af dem, fra jeg var få år gammel.

Som 9-årig flyttede jeg til Søllerød som næsten nabo til Holte Rideklub. Jeg blev omgående stamgæst i klubben.

Hvornår startede du med at ride:

Jeg startede med at få rideundervisning da jeg var 11 år.

Forinden havde jeg redet på alt fra arbejdsheste på landet, ponyer, mulæsel og en

enkelt jerseyko.

Bedste oplevelse i dit liv:

Nu er jeg jo ikke født i går, og livet igennem har jeg har haft ”min bedste oplevelse”

med jævne mellemrum.

Stille stunder med heste kan være det der er bedst i en periode.

Min mand, børn og børnebørn er det bedste med jævne mellemrum.

Men som en rød tråd gennem hele mit liv har omgangen, det daglige arbejde, samt

konkurrencer med heste givet mig ufattelig mange glæder og mange store oplevelser.

Mest betydningsfulde person i dit liv:

Jeg kan ikke kun pege på en enkelt, men min familie står øverst.

Din livsfilosofi:

Den har skiftet form mange gange gennem livet, men overordnet tror jeg det er godt

at leve i god forståelse med sin familie og venner, og at have et åbent sind for sine

omgivelser, nære og fjerne.

Man skal aldrig være bange for at begive sig ud på noget nyt. Det kan højst blive en

fiasko, dem kan man også lære noget af. Men hvis man arbejder flittigt med whatever

det måtte være, kommer der nu næsten altid noget godt ud af det.

Hvad er dit største mål i livet:

Der har været mange - og meget forskelligartede - ”største mål”, og nye mål er altid

interessante at nå.